Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE Torsdag d. 20. april 2023

 

Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE

 

Torsdag d. 20. april 2023 kl. 17.00 – 19.30
 

 

Til stede: Tina-Marie Bendix Beiter, Nina Alleslev, Marianne Kvist, Daniel Denta, Camilla Otte Mikkelsen, Rene von Bülow Thygesen, Kira Worm Clausen

 

Afbud: Thomas Gunst Simonsen, Annemerete Esmark Thers, Anne Korsgaard Jensen, Lea Wind-Friis, Rikke Marie Rusborg, Leah, Hjalte

 

 

Ad 1 Valg af ordstyrer og referent

Ordstyrer: Rene

Referent: Nina

 

Ad 2 Godkendelse af referat

Referatet blev godkendt.

 

Ad 3 Meddelelser fra elevrådet

Der var ingen elever til stede.

9. klasserne skal have gallefest i morgen. Det er fuldstændig forældrestyret

 

Ad 4 Meddelelser fra de ansatte, skoleledelsen, KKFO og formanden

 

Nyt fra de ansatte

Daniel fortalte, at fagfordelingen så småt er i gang. Det tager lidt på nogen. Her kan godt ske noget, og der er snak på lærerværelset. Folk tager det pænt, selv om de ikke lige får de fag, som de vil have til næste skoleår.

 

Kira spurgte ind til skoleskift. Daniel fortalte, at forældrene til et barn, der skifter til Sølvgade Skole, er blevet bedre til at fortælle, hvis der er noget, som vi skal være særlige opmærksomme på. Men skolen booker nærmest med det samme et op følgende møde, hvis forældrene ikke har fortalt alt. Skolen vil godt tage imod børn, der har det svært, hvis vi ved, hvordan barnet har det.

Hvis børn skifter, og de har haft noget adfærdsmæssigt, så ville det være rart, at der fulgte penge med.

Skolen beder om karakterblad og fraværslister til indskrivningssamtalerne.

 

Der er fokus i denne uge på rollespil. Lærere og pædagoger er trætte, når de går hjem.

I udskolingen er der fokus på, hvad de skal op i til afgangsprøverne som udtræksfag.

 

Indemiljøet er ok selv om der ikke kan åbnes vinduer i den gamle bygning. Lige nu er det ikke så varmt.

 

 

Nyt fra skoleledelsen

Tina-Marie fortalte, at vi er godt i gang med fagfordelingen. Skemaerne skal være færdige inden sommerferien.

Alle voksne er meget engagerede i rollespil, og de kommer klædt ud etc.

I næste uge er der flexuge i for udskolingen.

De skriftlige prøver starter tirsdag d. 2. maj.

8. klasserne er i gang med prøverne i billedkunst og HDS. 

 

Nyt fra KKFO

Thomas var ikke til stede, så der var intet nyt fra KKFO’en. Han holder intromøder for de kommende 0. klasser. Camilla fra skolen er med og holder oplæg om ’forældrefælder’.

 

Nyt fra formanden

Rene fortalte, at der kun er det, der er på agendaen.

 

Ad 5 Udeordning 6. klasse – se bilag

Tina-Marie fortalte, at vi sidste år havde stor succes med, at 6. klasserne fik lov til at gå i Kongens Have i spisepausen. Vi oplever, at de keder sig i frikvartererne. Der er ikke så meget at lave i skolegården, og der er ikke plads til dem i boldburet.

Hvis SB godkender det, bliver det sendt ud til forældrene.

Camilla spurgte, hvad med de børn der ikke må? Hvordan tager de imod dem i Kongens Have.

Der er ingen der sagde nej til deres børn sidste år. Eleverne blev taget godt imod i Kongens Have sidste år, da 6. klasse havde udeordning.

Der er blevet lavet flotte veste til legepatruljen.

 

Ad 6 Mobilpolitik – nedsættelse af udvalg

Rene fortalte, at Camilla og Rene har meldt sig til udvalget.

Tina-Marie er med i udvalget. Marianne meldte sig også til udvalget.

Målet er at tale om mobil og skærmpolitik. Der er meget i medierne og meget på Aula blandt forældrene.

Forslaget er fra forældreside at lave principper for mobilpolitik.

Udvalget skal komme med noget, der er godt for Sølvgades Skole.

Fra forældresnes side er målet en mobilfri skole. Det er på grund af trivslen blandt eleverne, at de tænker, det er vigtigt.

Processen er, at det skal forbi lærerne og elevrådet.

 

Daniel siger, at eleverne er gode til ikke at have mobilerne fremme i timerne. Daniel siger, at computerne er lige så stort et problem.

Camilla spørger om der er mulighed for at sætte firewalls op på netværkerne? Det undersøger skolen.

Daniel har i 8. klasse lavet en undersøgelse blandt eleverne, og de bruger mellem 4 og 8 timer om dagen på deres skærme. Daniel mener, at det er forældrenes ansvar med afgrænsning/begrænsning vedr. skærmforbrug.

 

Rene siger, at formålet er en ensretning, det er lettere, hvis der er principper.

 

Kira har skrevet, at hun godt vil have lov til at sige noget i to minutter. Det er vigtigt, at det er et samarbejde mellem skole og forældre, og det kalder mobilpolitik og diskussionen om mobilpolitik på.

Mobil som emne fylder rigtig meget blandt børn og forældre, så det ville være godt, at Camilla eller Jacob talte med forældrene, når deres børn startede i skole i 0. klasse.

 

Alle er enige om, at det er et samarbejde.

 

Camilla siger, at mens eleverne er i skolen, er det en læringssituation. En formel ramme, hvor det er oplagt at have en mobilpolitik. En mobil belønner hjernen.

Camilla siger, at det er interessant det, som de har lavet på Kildevældsskolen (Tina-Marie havde Kildevældsskolens ’Retningslinjer for Kildevældskolen med til inspiration). Man kunne udvide det til, at det er digitale enheder.

Det er et godt signal at sende til eleverne og forældrene på skolen, hvis man har taget stilling til det på skolen. Vigtigt at vi viser, at vi tager denne problematik alvorligt.

 

Daniel spørger om SB har fået henvendelser fra forældre om, at det er et problem? Daniel mener ikke, at man skal lave principper, hvis det ikke er et problem.

 

SB synes, at der var uensartethed på skolen, så derfor synes de, at det er godt med principper. Der er uensartethed i det, som vi siger og det der sker i praksis mht. mobiltelefoner.

 

Tina- Marie siger, at man altid kan ændre principper til retningslinjer.

 

Første møde i udvalget er tirsdag d. 9. maj kl. 14

 

Udvalget skal læse en masse igennem fra andre skolers mobil-skærmpolitikker, som virker gode og i fællesskab bliver enige om et udkast til en politik for Sølvgades Skole til videre drøftelse. Rene rundsender snarest de eksempler på mobilpolitik, som han downloader.

 

Ad 7 Planlægning af årsmøde lørdag d. 13. maj

Tina-Marie fortalte, at det på årsmødet er formanden, der holder en beretning om, hvad der har været fokus på i SB i det forgange år. Hvis man som SB medlem har noget, som man vil have med, så kan man skrive til Annemerete.  Der er også mulighed for spørgsmål fra salen. Bagefter er der markedsdag i skolegården.

 

 

 

Ad 8 Forslag til fokusområder for det kommende skoleår

Tina-Marie fortalte, at i år har vi haft positive fællesskaber. Tina-Marie synes, at vi skal fortsætte med det, da vi ikke har arbejdet entydigt med positive fællesskaber.

Camilla foreslår praksis faglighed. Ingen er konkrete på, hvordan det skal udmøntes, det kan hænge sammen og være interessant og have med.

 

Daniel siger, at hvis man går rundt i lokaler, der ikke er pæne, så animerer det heller ikke til at holde det pænt. Vi skal se om eleverne kan male på væggene.

Marianne foreslår, at billedkunstvalgholdet kan male på gangene.

Vi skal lave det til et fagligt projekt.

 

Rene sagde, at Leas ide var at genbesøge åben skole og forældrebank.

 

Næste år skal skolen igennem et co-teaching projekt. Så positive fællesskaber ville være fint.

 

Vi kunne have praksis faglighed på som punkt til kontakt forældremødet. Aftalen var at holde et kontaktforældremøde i starten af skoleåret i august, så forældrene kunne tage det, som blev diskuteret på kontaktforældremødet med på forældremødet i klasserne.

Vi planlægger forældremøderne så de ligger i september.

Derudover skulle der igen holdes et kontaktforældremøde til foråret.

 

Planlægning af kontaktforældremødet skal på som punkt på SB-mødet d.8. juni

 

Ad 9 Opfølgning på hvordan musik- og billedkunstundervisningen er blevet/bliver tænkt ind i skemalægningen for 2023/2024

Rene fortalte, at for at følge op fra sidste SB-møde, så kom der gode forslag til skemalægningen fra forældrene så musik og billedkunstlokalerne bliver brugt.

 

  • Planlægning af timer i forlængelse af hinanden
  • Prioritere faglærer-fordeling på klasser, når det kommer til musik og billedkunst
  • Sikre, at de klasser, der ikke har haft adgang til faglokaler i år får adgang næste år
  • Sikre, at ingen klasser ikke har adgang til hverken musik- eller billedkunstlokale i det samme skoleår
  • Bringe flex-onsdagene i spil

 

Daniel siger, at det som skemalæggerne også ser på, at der er noget kreativt for de små elever hver dag, så det ikke kun bliver fagfagligt.

Det er ikke smart at have et faglokale om morgenen for 0. til 3. klasse, eller efter frokost, hvor de bliver hentet. Så det er kun mellem kl. 10 til kl. 11.30, der er kun to timer om dagen, hvor det er muligt.

 

Der blev spurgt ind til muligheden for, at der er kasser med grej i klasserne til billedkunst og musik. Det er der nu i billedkunst, så det er også en god ide, at de findes til musikundervisningen.

 

Der har været en historie om, at kvaliteten i de musiske fag ikke har været høj nok. Derfor er der fokus på det.

 

Ad 10 EVT

Tina-Marie fortalte, at vi laver det lidt hyggeligt på det sidste SB møde d. 8. juni med lidt god mad.

 

Hvem har stemmeret i SB? Det finder skolen ud af til næste gang.

 

 

På Skolebestyrelsens vegne / Annemerete Esmark Thers