Anti-mobbeplan

Sølvgades Skole

Sølvgades Skoles anti-mobbeplan er først og fremmest skrevet som en guide og et overblik for forældre, der har børn på skolen, hvis trivsel påvirkes negativt af andres adfærd, det være sig drillerier, mobning, trusler eller egentlige ’hatecrimes’. Mobbeadfærd er i de følgende beskrivelser omdrejningspunktet, men vi har tilføjet trusler og ’hatecrimes’ for at understrege, at vi (også) ser med særdeles stor alvor på disse typer af handlinger. 

Selvom vi tager både mobning, trusler og hatecrimes særdeles alvorligt, skal der ved de to sidstnævntes forekomst følges en anden procedure: Den/de der får viden om denne type handlinger er forpligtet til straks at underrette skolen ledelse.

Forældre der ønsker akut svar på spørgsmålet: ”Mit barn bliver mobbet – hvad gør jeg?” kan gå direkte til ’Forældreguide’ (se s.5) for en beskrivelse af, hvem der gør hvad, både her og nu og på lidt længere sigt.

Anti-mobbeplanen består desuden af:

En beskrivelse af grundlæggende principper for trivsel og fællesskaber på Sølvgades Skole (s.1),

Definition på mobning, samt hvor og hvordan den kan udspille sig (s.2),

Drillerier og mobning (s.3),

Pædagogisk metode ved mistrivsel (s. 3),

Forældreguide (s. 5)

Nyttige links og yderligere viden (s.7)

På Sølvgades Skole arbejder vi i høj grad forebyggende med den generelle trivsel og griber hurtigt ind ved trivselsproblemer. Skolens anti-mobbeplan skal derfor ses i forlængelse af og tæt sammenhæng med skolens overordnede trivselspædagogik, da mobning eller trusler sjældent finder fodfæste i fællesskaber der trives. Skolens aktive, fortløbende trivselsarbejde medfører, at vi tillader os at være mere konsekvente i vores handlinger, hvis disse typer af adfærd opstår.

På Sølvgades Skole indgår vi i gensidige forpligtende fællesskaber.

• Vi forventer derfor at både skolens elever, forældre, lærere, pædagoger, ledelse samt skolebestyrelse, har dette fællesskab for øje. Konkret betyder det, at vi alle har en gensidig forpligtigelse til at bidrage og hjælpe inde i fællesskabet. 

• Alle de nævnte har derfor også et medansvar for at udvikle og fastholde trivslen og for at stoppe eventuel mobning og mobbeadfærd. (Se skolens trivselspædagogik Trivselspjece, samt flere beskrivelser under ’profil’ à ’værdier’ på Skoleporten)

At vi på Sølvgades Skole arbejder forebyggende medfører, at betingelserne for mobning opstår yderst sjældent - og skulle det alligevel ske, udarbejder vi hurtigt handleplaner, der er tilpasset de kontekster, som problemadfærden kommer til udtryk i.

På Sølvgades Skole er vi opmærksomme på at:

• Alle indgår i et gensidigt forpligtende fællesskab - også på klasse-niveau. Det er derfor både børnenes, forældrenes, lærernes og pædagogernes opgave at arbejde sammen om at sikre og udvikle trivslen. 

• Ingen børn undgår konflikter i deres klasser. Vi modnes socialt ved at lære at håndtere konflikter konstruktivt. Vi hjælper derfor bedst vores børn ved at give dem redskaber til konstruktiv konfliktløsning – ikke i at forestille os, at der kan skabes klassemiljøer, hvor konflikter kan undgås.

Hvad er mobning?

Mobning er systematisk gentagne drillerier, som bevidst har til hensigt at skade/volde ondt på andre. 

Mobning kan optræde som både fysisk, verbal eller psykisk mobning og foregå henholdsvis direkte eller indirekte: 

Direkte mobning kan foregå verbalt eller fysisk, eks. ved (gentagne) drillerier, nedværdigelser eller udstilling af den anden, eller eks. ved skubberi/slag/spark/spytteri.

Ved indirekte mobning tænker vi på handlinger der fører til udelukkelse, eller fravælgelse eks. ved fødselsdage/fester, eks. gennem bagtaleri, rygtespredning, eller negativ brug af latter/stilhed m.m.

Mobbeadfærden kan foregå digitalt, eks. ved udelukkelse af/fravælgelse fra chatfora eller facebookgrupper eller gennem likes eller beskeder pr. sms, på instagram, snapchat o. lign.  Dermed kan mobbeadfærden praktiseres afkoblet af tid og rum, dvs. både i og udenfor skolen og på alle tider af døgnet. 

På Sølvgades Skole skelner vi ikke mellem mobbeadfærd foretaget på digitale platforme og handlinger foretaget i det fælles fysiske rum, men tager begge særdeles alvorligt. Vi forstår vigtigheden af også at ’høre til’ i de digitale fællesskaber.

Drilleri eller mobning?

På Sølvgades Skole tager vi børn der fortæller de bliver mobbet alvorligt:

Vi undersøger hvad, hvor, hvem og hvordan, og vi udarbejder handleplaner tilpasset børnene og de mønstre, der har udviklet sig i den/de pågældende relation(er). 

Både børn (og til tider voksne) kan have vanskeligheder med at adskille drillerier og mobning: I daglig tale benyttes betegnelsen mobning til tider ligefrem synonymt med drillerier. Vi er derfor meget opmærksomme på at undersøge hvad der foregår (også når der bliver råbt ’ulv!’), for at kunne sætte ind med den rigtige hjælp overfor den rigtige problematik. At drillerier kan indgå som element i mobning nødvendiggør en beskrivelse af forskellige typer af drillerier og de formål/hensigter drilleri kan have:

Drillerier kan være godartede: Vi kan afdramatisere konflikter og lave gode grader af gensidig ”social regulering” ved hjælp af drilleri. I klasser med god trivsel, er der ofte også meget drilleri - men drilleriet bruges til positivt at opbygge fællesskaber med humor, som en form for ventil i relationerne. Omvendt kan der i andre klasser drilles så meget, at det grænser til systematisk mobning.

Generelt skelner vi mellem det at drille/grine med - og at grine af. Når der grines med – så er alle enige om at drilleriet er okay. Når der grines af, så er den der grines af, ikke enig i, at det er okay. Grines der gentagne gange af den samme elev i de samme situationer, så kan det opleves som mobning af den, der grines af.

Det er ikke altid at de der mobber er blevet gjort opmærksomme på at drillerierne opleves som mobning, enten af eleven selv eller af en voksen. De elever, der ”mobber” er måske endnu ikke opmærksomme på, hvor ondt det gør på ”ofret’, eller der er måske tale om gensidige drillerier, hvor eleverne ’låser’ hinanden i uheldige mønstre, men det opleves forskelligt fra position til position.  Vi kan altså ikke være sikre på, at der er tale om bevidst og systematisk mobning med onde hensigter. 

Særlig opmærksomhed ved skoleskift til Sølvgades Skole

Hvis elever skifter til Sølvgades Skole væk fra en kultur med mobning, kan det ske, at de utilsigtet kommer til at bringe mobbeadfærden med sig. Det kan hænde, at de selv driller eller provokerer, og derefter betegner ’gengældsdrillerier’ som mobning. Deres oplevelser kan have gjort dem tyndslidte og meget opmærksomme på tegn og markører, der kan bekræfte deres oplevelse af utryghed som er fulgt med fra den tidligere skole. Det er derfor meget vigtigt at forældrene til skoleskiftere gør klassens lærere opmærksomme på at barnet medbringer denne historik. 

Pædagogisk metode: At arbejde med dynamikker og træne relationer

I de pædagogiske metoder vi anvender på skolen, ser vi sjældent kun på det enkelte individs handlinger, men på alle relevante relationer individet indgår i. Opstår mobning, eller miljøer med uhensigtsmæssige former for drilleri, medfører det generelt et arbejde med hele klassen. Fx. kan der have udviklet sig uhensigtsmæssige mønstre i relationerne, som skaber låste fortællinger og begrænsede handlemuligheder, for den enkelte såvel som for en gruppe. Her går vi ind og arbejder med mulighederne for at skabe nye sammenhænge og nye sociale relationer for eleverne. Vi stiller krav til alle om at få stoppet mobningen - samt stoppe eventuel direkte eller indirekte opbakning til mobningen. Vi beskriver de gruppedynamikker, som vi har afdækket. Vi træner eleverne i at sige fra og lytte til hinanden. Vi træner dem i at sætte ord på følelser og personlige grænser mm. 

Forældreguide

På Sølvgades Skole handles ud fra princippet om at problematikker og konflikter altid søges løst på laveste konfliktniveau. Skolebestyrelsen har udarbejdet retningslinjer for kommunikation som både forældre og ansatte bedes følge (se evt. link) og principperne følges i nedenstående forældrevejledning:

Mit barn er meget ked af en hændelse eller en konflikt. Hvordan hjælper jeg? 

1. Kom dit barns oplevelse i møde. Spørg ind til hændelsesforløb, vær tilstede i dit eget barns oplevelser, men udelad verbale/non-verbale bedømmelser af andre (børn/forældre/lærere) og deres handlinger: Vær kun tilstede i dit eget barns oplevelse. Skriv meget gerne barnets oplevelse ned.

2. Efter trøst og forståelse, spørg da ind til om barnet har fået sagt fra, og om barnet selv er kommet til at gøre noget, som den/de andre måske er blevet kede af. Prøv selv at vurdere om dette er en skidt-pyt hændelse, eller noget I som forældre skal reagere på. 

3. Hvis dit barn ikke har fået sagt tydeligt fra endnu, bed det da om at få det gjort dagen efter, hvis følelsen af mobning stadig fylder i barnets bevidsthed næste morgen - ellers støt barnet i at skidt-pytte det. (Send evt. en mail til klasselæreren, hvis en voksen skal hjælpe med det og vedhæft gerne evt. beskrivelse – se pkt. 1)

Det hjalp ikke og er nu sket flere gange. Hvem kontakter jeg?

1. Kommer barnet fortsat hjem med oplevelser der kan være mobning, skal du følge skolebestyrelsens anvisninger: Ring til det/de pågældende barns/børns forældre, som har gjort dit barn ked af det. Beskriv dit barns oplevelser, bed de andre forældre spørge deres eget barn om det hændte og aftal at de ringer dig/jer op, så du/I kan høre oplevelserne fra det andet barns perspektiv/position. Jeres børn er næppe enige om hændelsesforløbet men støttes og hjælpes bedst af I forældre prioriterer fælles fremtidige løsninger/aftaler fremfor afdækning af hvad der havde udspillet sig. 

Derved arbejder I løsningsorienteret med børnene på samme måde som vi træner dem i på skolen, når der opstår konflikter. 

Vurdér om klasselærerne skal orienteres om jeres løsningsfokuserede aftaler, så der kan støttes op i skoleregi.

Arranger eventuelt en fælles legeaftale med det samme, hvor I også som forældre kan lære hinanden bedre at kende. Dels viser I jeres børn at I kan finde ud af det sammen og dels bliver det formentlig lettere at kontakte hinanden, hvis jeres børn kommer i konflikt igen. 

2. Fortsætter problemerne alligevel på en måde, som du/I vurderer ikke kan løses på forældreplan alene, eller er der fx for mange andre børn involveret, så kan du kontakte klasselærerne.

1. Giv klasselærerne tid til at undersøge problemstillingerne. 

1. Klasselærerne indkalder forældre til et møde hvori børnene, deres indbyrdes relationer og hvornår problemstillingerne gør sig gældende beskrives. Har lærerne konstateret mobning iværksættes en handleplan senest ti arbejdsdage senere, hvori det fremgår, hvilke konkrete tiltag der iværksættes med henblik på at få stoppet mobningen tilpasset den konstaterede problematik, børnesammensætning m.m. Tiltagene kan være rettet imod enkelte børn som hele børnegruppen og forløbe over kort som længere tid. Der aftales dato for nyt møde med henblik på at evaluere tiltagene. 

1. Nyt møde afholdes: Det aftales hvorvidt indsatsen bør justeres, ændres eller indstilles.

1. Oplever barnet fortsat mobning, tiltagene til trods, kontakter klassens lærere skolens ledelse som beslutter det videre forløb.  

Skolens ledelse kan f.eks. vælge at indkalde de elever der udfører mobningen og deres forældre til et møde hvor der orienteres om Københavns Kommunes nul-tolerance overfor mobning og mulige konsekvenser ved fortsat mobning. 

Fortsætter adfærden uagtet hjælper skolens ledelse den elev eller de elever der fortsat mobber med at skifte relationer, hvilket typisk vil medføre et klasse- eller skoleskift.

Links til inspiration 

Mere om mobning:

Undervisningsministeriets Aktionsplan: ”Alle for en mod mobning” Materialer og værktøjer opdelt på dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse http://www.alleforenmodmobning.dk/ 

Foreningen ’Skole og Forældre’: ”Her finder du en række artikler, som især handler om, hvordan du som forælder kan bidrage til at bekæmpe mobning og medvirke til at skabe mere trivsel i dit barns klasse.”

http://skole-foraeldre.dk/sektion/trivsel-og-mobning-0

Red Barnet: Organisationens arbejde på området, herunder gode råd og materialer https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/ 

Børns Vilkår: Organisationens arbejde på området, herunder gode råd og materialer https://bornsvilkar.dk/fokus/mobning/mobning 

Mere om børn, unge og det digitale

Red Barnets digitale vejviser (er målrettet børn i alderen 7-11 år) 

https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat/foraeldre/din-digitale-vejviser/

og overordnet link:

https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat/

Gode råd fra Undervisningsministeriet til forældre om at tage del i deres barns digitale liv:

https://www.emu.dk/modul/8-r%C3%A5d-til-for%C3%A6ldre-der-vil-tage-del-i-de-unges-digitale-liv

Dansk mobbeforskning ved Dorte Marie Søndergaard, Jette Kofoed, Helle Rabøl Hansen m. fl.: Exploring Bullying in Schools (Kort: ExBus):

http://exbus.dk/omprojektet/

Henvisninger til Sølvgades Skoles egne pjecer og beskrivelser:

Om skolens værdier, praksis og handlemåder:

http://soel.skoleporten.dk/sp  à ’profil’ à ’værdier’

Revideret november 2023