Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for understøttende undervisning

Principper for understøttende undervisning på Sølvgades Skole

Formål:

  1. Den understøttende undervisning skal styrke mulighederne for fordybelse, holddeling og længere sammenhængende forløb på fag-, tema- eller trivselsdage, også kaldet flexdage* .
  2. Den understøttende undervisning skal styrke mulighederne for partnerskaber og forløb koblet til den åbne skole.

Mål: 

Den understøttende undervisning bidrager til at indfri de mål der er angivet ved principper for den åbne skole.

Skolen skal tilstræbe, at eleverne gennem den understøttende undervisning kan afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, eleverne tilegner sig i den fagopdelte undervisning.  

Årgangene skal, gennem fordybelsesdage og holddeling, anvende den understøttende undervisning til at supplere og understøtte den fagopdelte eller tværfaglige undervisning på flexdagene.

Skolen skal tilstræbe, at den understøttende undervisning indeholder:

  • Forløb koblet til den åbne skole.

  • Praktiske og emneorienterede forløb.  Træning af faglige færdigheder.

  • De obligatoriske emner, såsom Færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelse og job.

  • Trivselsforløb.

  • Elevsamtaler om læringsmål med individuel feedback og opfølgning.

  • Motion og bevægelse.

  • Skolen skal tilstræbe, at den understøttende undervisning gennemføres, så alle elever får en varieret skoledag.

  • Skolen skal tilstræbe, at elever og forældre bliver grundigt informeret om formålet og indholdet i flexdagene.

 

De formelle rammer: Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 16a, at: ”Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel”. Det skal bemærkes her, at understøttende undervisning ikke er to-voksen timer, hvortil der er knyttet en ekstra ressource.

*Den ugentlige flexdag fordeles mellem fagene, så hvert fag har et antal flexdage bestående af fagopdelt og understøttende undervisning. Den fagansvarlige lærer planlægger flexdagene, evt. i et samarbejde mellem flere fag, så det i stedet for fagorienteret bliver tema- eller projektorienteret. Skolepædagogerne varetager halvdelen af den understøttende undervisning og har dermed også flexdage, som, i dette tilfælde, kun består af understøttende undervisning.