Anti-mobbestrategi

Sølvgades Skoles anti-mobbestrategi indgår som element i skolens værdiregelsæt og er udarbejdet i samarbejde med skolebestyrelsen.

Anti-mobbestrategien er senest revideret og godkendt af skolebestyrelsen i december 2024.

I Anti-mobbestrategien læner vi os op ad anbefalinger fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (Forkort.: DCUM) samt EMU under Undervisningsministeriet, og det juridiske grundlag udgøres naturligvis af Undervisningsmiljøloven § 1 c.

Hertil har vi indhentet viden og inspiration fra Red Barnet, Børns vilkår og EXbus (dansk grundforskningsprojekt omhandlende mobning). 

Anti-mobbestrategien er først og fremmest skrevet som en guide til forældre, der har børn på skolen, hvis trivsel påvirkes negativt af andres adfærd, eks. mobning el.lign., trusler eller ’hatecrimes’. 

Sekundært giver planen skolens medarbejdere og ledelse overblik over hvilke processer der skal igangsættes på baggrund af en henvendelse omhandlende én af de nævnte typer hændelser. 

Mobning el.lign. er i de følgende beskrivelser omdrejningspunktet, men vi har tilføjet trusler og ’hatecrimes’ for at understrege, at vi ser med særdeles stor alvor på disse typer af handlinger. For alle nævnte typer gælder, at ledelsen orienteres straks. Ledelsen beslutter om der skal igangsættes yderligere handlinger eller indsatser end de heri nævnte. 

Forældre der ønsker akut svar på spørgsmålet: ”Mit barn bliver mobbet – hvad gør jeg?” kan gå direkte til ’Forældreguide’ (se s.7) for en beskrivelse af, hvem der gør hvad, både her og nu og på lidt længere sigt. Vi anbefaler at læse nærværende anti-mobbestrategi grundigt og supplere med DCUM’s otte tegn på mobning (DCUM, 2021).

Indholdet i nærværende anti-mobbestrategi består af:

Grundlæggende principper for trivsel og fællesskaber på Sølvgades Skole

På Sølvgades Skole arbejder vi i høj grad forebyggende med at opbygge trygge, sunde fællesskaber. Vi arbejder med den enkeltes som gruppens/klassens generelle trivsel og griber hurtigt ind ved trivselsproblemer. Derfor skal Sølvgades Skoles anti-mobbestrategi ses i forlængelse af, og i tæt sammenhæng med, skolens overordnede trivselspædagogik. Skolens aktive, fortløbende arbejde med trivsel medfører, at vi tillader os at være mere konsekvente i vores handlinger, hvis disse typer af adfærd (som nævnt indledningsvis) opstår.

Sølvgades Skole forebyggende arbejde med at sikre trygge, sunde fællesskaber.

Forskningen peger på at mobning opstår i fællesskaber med psykisk utryghed. 

På Sølvgades Skole arbejder vi hver dag med at styrke fællesskaberne. Det gør vi bl.a. ved en fortsat opmærksomhed på børnenes individuelle trivsel (fagligt som socialt) Hertil er vi opmærksomme på den enkeltes relationer, kvantitativt som kvalitativt, og hjælper når der opstår ubalancer i de sociale dynamikker. 

På skolen har vi gennem mange år også prioriteret det vi kalder ’forebyggende trivselspakker’, hvilket vil sige nogenlunde fast tilrettelagte forløb der målrettes den enkelte klasse. I indskolingen lærer børnene bl.a. om følelser, grænser, temperamenter, regler vs. aftaler, at sige fra på en god måde, at skidtpytte (hvis man kan), venskaber/uvenskaber, konflikttrappen, konflikt-optrappende vs. - nedtrappende sprog og handlinger, mentalisering og perspektivering, om nervesystemet og amygdala og meget andet. 

Fra skolens side forventer vi derfor at alle, både skolens elever, forældre, lærere, pædagoger, ledelse samt skolebestyrelse, indgår i en gensidig forpligtigelse med at bidrage til at fastholde, udvikle og styrke trivslen. 

Inden børnene begynder i børnehaveklassen i august, orienteres deres forældre om hvordan de allerede fra maj, når børnene begynder på fritidshjemmet, kan bidrage til klassens fællesskab ved bl.a. at hjælpe børnene med at få styrket de indbyrdes relationer, altid tale positivt om andre elever og deres forældre samt praktisere noget så enkelt som at sige ’hej’ til andre elever og deres forældre.

Kombineret med skolens prioritering af fortløbende og forebyggende at arbejde med at styrke fællesskaberne oplever vi yderst sjældent mobning blandt eleverne. 

Alles bidrag og skolens prioritering af at arbejde med trivsel, både for den enkelte som for fællesskaberne (på daglig basis såvel som ved forebyggende trivselsindsatser og kurser) medfører, at mobning opstår yderst sjældent på Sølvgades skole. 

På Sølvgades Skole sigter vi ikke imod helt at forhindre konflikter i at opstå mellem børnene. Konflikter rummer enormt læringspotentiale, eks. for en indkredsning af ’hvem er jeg?’ og ’hvem er du?’. Vi modnes socialt ved at lære at håndtere konflikter konstruktivt og det hjælper vi eleverne med: Vi mener nemlig, at vi hjælper børnene bedst ved at lære dem at navigere klogt og respektfuldt frem mod fælles løsninger. Vi forestiller os ikke, at der kan (eller bør) skabes klassemiljøer, hvor konflikter kan (eller bør) undgås. Vi mener derimod vi hjælper børnene bedst fremadrettet ved at lære at turde ytre sig og gå ind i fællesskaber netop på baggrund af deres forudgående erfaring med konstruktiv konfliktløsning. 

Hvad er mobning?

På Sølvgades Skole tager vi børn og forældre, der fortæller os om mobning og lign. alvorligt:

Vi undersøger hvad, hvor, hvem og hvordan, og vi udarbejder handleplaner tilpasset børnene og de mønstre, der har udviklet sig i den/de pågældende relation(er). 

Vi er derfor meget opmærksomme på at undersøge, hvad der foregår for at kunne sætte ind med den rigtige hjælp overfor den rigtige problematik. 

Mobning definerer vi som:

Mobning forstår vi som gentagne handlinger, der bevidst har til hensigt at udstøde eller holde nogen ude af et fællesskab. 

Mobning kan finde fodfæste i utrygge fællesskaber, hvor børnene mangler noget positivt at samles om. Mobning i skolen er dertil kendetegnet ved at foregå i et socialt fællesskab, barnet ikke kan (eller har meget svært ved) at trække sig fra.

Mobning kan optræde som både fysisk, verbal eller psykisk mobning og foregå henholdsvis direkte eller indirekte: 

Direkte mobning kan foregå verbalt eller fysisk, eks. ved (gentagne) drillerier, nedværdigelser eller udstilling af den anden, eller eks. ved skubberi/slag/spark/spytteri.

Ved indirekte mobning tænker vi på handlinger der fører til udelukkelse eller fravælgelse, eks. ved fødselsdage/fester, eks. gennem bagtaleri, rygtespredning, eller negativ brug af latter/stilhed m.m.

Her er det vigtigt at tilføje, at alle voksne omkring eleverne bør være opmærksomme på den mobning der kan foregå digitalt, eks. ved udelukkelse af/fravælgelse fra chatfora eller facebookgrupper, gennem likes/fravær af likes eller beskeder på instagram, snapchat o. lign.  Dermed kan mobbehandlingerne praktiseres afkoblet af tid og sted, dvs. både i og udenfor skolen og på alle tider af døgnet. 

På Sølvgades Skole forstår vi vigtigheden af også at ’høre til’ i de digitale fællesskaber. Vi skelner derfor ikke mellem mobbende handlinger foretaget på digitale platforme og handlinger foretaget i det fælles fysiske rum, men tager begge særdeles alvorligt.

Drilleri eller mobning?

Vi oplever, at børn (og til tider også voksne) benytter ’mobning’ synonymt med drilleri i daglig tale. 

Derfor ønsker vi her at præcisere og tydeliggøre, hvordan vi opfatter forskellige typer af drillerier.  

Drillerier kan have et konstruktivt formål: Vi kan afdramatisere konflikter og lave gode grader af gensidig ”social regulering” ved hjælp af drilleri. I klasser med god trivsel, er der ofte også meget drilleri, - men drilleriet bruges positivt til at opbygge fællesskaber med humor. 

Generelt skelner vi mellem det at grine med og grine af.

 der grines af, så er den der grines af, ikke enig i, at det er okay og adfærden skal derfor stoppe. Grines der gentagne gange af den samme elev i de samme situationer kan det opleves som mobning af den, der grines af (også selvom intentionen ikke var at udstøde) og også i dette tilfælde skal adfærden stoppe. På Sølvgades Skole kalder vi denne type adfærd for mobbeadfærd da vi, også sprogligt, ønsker at markere alvoren i denne type handlinger. Mobbeadfærd finder vi yderst brugbart til at indfange handlinger, der virker ekskluderende uden afsenderen nødvendigvis er sig det bevidst. Dermed er ’mobbeadfærd’ forskellig fra ’mobbende handlinger’ som netop har til hensigt bevidst at udstøde.

Det er ikke altid, at de der mobber, er blevet gjort opmærksomme på at det, de selv opfatter som drilleri, opleves som mobning af den anden. 

Der kan også være tale om gensidige drillerier, hvor eleverne ’låser’ hinanden i særlige drillerimønstre, som dominerer relationen på en sådan måde, at der ikke længere er tale om gode drillerier. Denne type adfærd kan opleves meget forskelligt af de involverede, og kan have udviklet sig i retning af mobning uden at der er tale om bevidste systematiske handlinger.

Særlig opmærksomhed ved skoleskift til Sølvgades Skole

Hvis elever skifter til Sølvgades Skole væk fra en kultur med mobning, kan det ske, at de utilsigtet kommer til at bringe mobbeadfærden med sig. Det kan hænde, at de selv driller eller provokerer, og derefter betegner ’gengældsdrillerier’ som mobning. Deres oplevelser kan have gjort dem tyndslidte og meget opmærksomme på tegn og markører, der kan bekræfte deres oplevelse af utryghed som er fulgt med fra den tidligere skole. Det er derfor meget vigtigt, at forældrene til skoleskiftere gør klassens lærere opmærksomme på at barnet medbringer denne historik. 

Pædagogisk metode: At arbejde med dynamikker og træne relationer

I de pædagogiske metoder vi anvender på skolen, ser vi sjældent på det enkelte individs handlinger alene, men oftest på alle relevante relationer individet indgår i. Opstår mobning el. lign) medfører det generelt et arbejde med hele klassen. Fx. kan der have udviklet sig uhensigtsmæssige mønstre i relationerne, som skaber låste fortællinger og begrænsede handlemuligheder for den enkelte, såvel som for en gruppe. Her går vi ind og arbejder med mulighederne for at skabe nye sammenhænge og sociale relationer for eleverne. Vi stiller krav til alle om at få stoppet mobningen, - herunder også direkte eller indirekte opbakning til mobningen. Vi beskriver de gruppedynamikker, som vi har afdækket. Vi træner eleverne i at sige fra og lytte til hinanden. Vi træner dem i at sætte ord på følelser og personlige grænser mm. 

Forældreguide

På Sølvgades Skole handles ud fra princippet om at problematikker og konflikter altid søges løst på laveste konfliktniveau. Skolebestyrelsen har udarbejdet retningslinjer for kommunikation som både forældre og ansatte bedes følge. Retningslinjerne kan læses på Aula. Disse principper følges også i nedenstående forældrevejledning. Første del omhandler mere almene konflikter/uoverensstemmelser. Anden del retter sig imod mere komplekse dynamikker, herunder drilleri, mobning o. lign. Hvis I som forældre er i tvivl om barnets oplevelse kalder på første eller anden del af forældreguiden er I naturligvis meget velkomne til at kontakte os voksne omkring børnene. Vi vil også opfordre til at I læser DCUM’s otte tegn på mobning (DCUM, 2021).

”Mit barn er ked af en hændelse eller en konflikt. Hvordan hjælper jeg?” 

1. Kom dit barns oplevelse i møde. Spørg ind til hændelsesforløb og vis forståelse for at dit barn oplevede noget der var svært, men udelad alle (verbale som non-verbale) bedømmelser eller vurderinger af andre børn (og forældre/lærere). 

2. Efter trøst og forståelse, spørg da ind til om barnet fik sagt fra, og om barnet måske selv kom til at gøre noget, som den/de andre blev kede af (spørg gerne: ”Hvad skete der før?” og: ”Hvad gjorde I for at løse det?” Hvis det ikke blev løst, opfodr da barnet til at opsøge de voksne for hjælp i en kommende lignende situation). Skriv meget gerne barnets oplevelse ned og læs den derefter højt for barnet.

3. Flyt derefter meget gerne jeres fælles opmærksomhed imod noget positivt der er sket i skolen eller noget barnet glæder sig til sker i skolen. Dette gælder særligt, hvis samtalen om det der var svært, udspiller sig kort inden sovetid. Bekymrende tanker vil gerne dominere og derfor er det en stor hjælp, når vi voksne hjælper barnet med at genskabe den indre ro. 

4. Vurdér efterfølgende (uden at involvere barnet): Hvor alvorlig er hændelsen/hændelsesforløbet? Er der tale om en enkeltstående hændelse eller er det sket før? Skal andre inddrages/orienteres? Hvis ja: Vær opmærksom på om du er påvirket af dit barns beskrivelse og vurdér på den baggrund hvornår og på hvilken måde du mest hensigtsmæssigt kan opsøge denne kontakt. Med andre ord er det bedst du først handler, når du kan bidrage løsningsorienteret.   

5. Hvis hændelsen stadig fylder i barnets bevidsthed morgenen efter, bed da om at hun/han får handlet på det. Opfordr gerne barnet til at henvende sig til lærer/pædagog for hjælp med løsning og supplér evt. med en mail. Tilføj gerne den nedskrevne beskrivelse af hændelsesforløbet som dit barn oplevede det (pkt.1)

”Vi har prøvet det hele (ovenstående punkter), men det har ikke hjulpet: Hvad gør jeg? Hvem kontakter jeg?”

1. Kommer barnet fortsat hjem med oplevelser der kan være mobning el.lign., skal du følge skolebestyrelsens anvisninger: Ring til det/de pågældende barns/børns forældre, som har gjort dit barn ked af det. Beskriv dit barns oplevelser og bed de andre forældre spørge deres eget barn om det hændte. Aftal at ringes ved dagen efter, så du/I kan høre hændelsesforløbet fra det andet barns perspektiv/position. Indstil dig på at det andet barns oplevelse af hændelsesforløbet er en helt anden end jeres barns. Husk også på: Det handler ikke om hvem der havde ret eller om at få placeret skyld/ansvar. Det handler derimod om at I forældre hjælper børnene frem imod løsninger og aftaler, der hjælper dem i deres adfærd og indbyrdes dynamik i tiden fremover. Jeres børn kan lære utroligt meget af at se hvordan I forældre reagerer og tackler denne type hændelser. 

2. Orientér derefter klasselærerne om hændelsesforløbet som børnene har oplevet dem, samt hvilke aftaler I forældre evt. har lavet med hinanden. 

3. Klasselærerne orienterer skolens ledelse og går herefter i gang med at undersøge de nævnte elevers indbyrdes relationer og sociale dynamik. Dette kan ske ved samtaler med et udpluk af elever og/eller forældre, klassens øvrige lærere, samt pædagoger fra børnenes fritidsinstitution og/eller ved at gennemføre en survey der kan afdække problemstillingerne. 

4. Klasselæreren orienterer skolens ledelse om resultatet af den indledende undersøgelse.

5. Er der tegn på mobning tager ledelsen derefter initiativ til her-og-nu indsatser samt yderligere undersøgelse af situationen.

6. Der udarbejdes en handleplan inden ti arbejdsdage. 

Ved ’her-og-nu-indsatser’ menes indsatser der forhindrer mobningen i at fortsætte.  En handleplan vil oftest indeholde mål på kort, såvel som på længere sigt. Dvs. at handleplanen vil indeholde konkrete beskrivelser af midlertidige indsatser m. h. p. at få standset mobningen her og nu, samt beskrivelser af hvordan klasseteamet vil arbejde med klassens dynamikker m. h. p. at styrke klassens/gruppens trivsel og tryghed. Dermed sagt at indsatserne oftest vil rettes både mod én eller flere enkeltelever, men også mod børnegruppen/klassen bredt. Af handleplanen beskrives disse tiltag og indsatser, ansvarsfordeling og tidsramme, herunder datoer for løbende evalueringsmøder, foruden samarbejdet mellem skolen og hjemmet.

1. Når handleplanen er udarbejdet, orienterer ledelsen de involverede børns forældre om handleplanens indhold og tidsramme, samt skolens forventninger til forældrenes rolle i indsatserne. Skolens ledelse beslutter hvordan orienteringen af klassens øvrige forældre skal foregå.

2. Indsatserne igangsættes, og evalueres og justeres løbende i nært samarbejde mellem ledelse og klasseteamet (lærere og evt. pædagoger). Justeringer indskrives løbende i handleplanen. Parallelt hermed er ledelse og/eller klasseteamet i løbende dialog med relevante forældre. Klassens øvrige forældre holdes orienterede og involveres når/hvis relevant. 

Skolens ledelse kan undervejs vælge at indkalde elever der udfører mobningen og deres forældre til et møde hvor eks. skolens definition af mobning og lign. gennemgås. Denne kan uddybes med konkrete eksempler på pågældende barns mobbende adfærd, for at minimere al tvivl om hvilke typer adfærd der er tale om. 

Klagemulighed

Skulle det ske I som forældre/myndighedsindehavere oplever, at vi som skole ikke lever op til vores handlepligt som beskrevet i Undervisningsmiljøloven, ønsker vi at I kontakter skolens ledelse. I forlængelse heraf, kan I vælge også at klage over skolens håndtering til ’Den Kommunale Klageinstans mod mobning’, mundtligt eller skriftligt.