**Se i PDF-version vedhæftet herunder**

Kvalitetsrapport
2019
Sølvgades Skole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2019
1
Indhold
Indledning ............................................................................................................................. 2
Nøgletal.................................................................................................................................. 5
Skolens beskrivelse .............................................................................................................. 6
Faglighed ............................................................................................................................... 9
Karakterer ved folkeskolens afgangseksamen ............................................................................ 9
Elevernes resultater i de nationale test ........................................................................................ 11
Kompetencedækning ..................................................................................................................... 12
Skolens vurdering og indsatser .................................................................................................... 12
Chancelighed....................................................................................................................... 13
Den faglige udvikling blandt udvalgte elevgrupper ............................................................... 13
Skolens vurdering og indsatser .................................................................................................... 14
Ungdomsuddannelse ........................................................................................................ 15
Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse ................................................................... 15
Skolens vurdering og indsatser .................................................................................................... 17
Trivsel .................................................................................................................................... 18
Måling af elevernes trivsel ............................................................................................................. 18
Elevfravær ......................................................................................................................................... 20
Skolens vurdering og indsatser ................................................................................................... 20
Trivselsindsatsen ............................................................................................................................. 20
Tillid og attraktivitet ........................................................................................................... 22
Forældrenes til- og fravalg af skolen .......................................................................................... 22
Medarbejdernes trivsel og sygefravær ...................................................................................... 23
Skolens vurdering og indsatser ................................................................................................... 24
Skolebestyrelsens vurdering ........................................................................................... 26
Elevrådets vurdering ......................................................................................................... 27
Appendix ............................................................................................................................. 28
Afkortning af skoledagen i skoleåret 2019/2020 .................................................................... 28
2
Indledning
Kvalitetsrapport 2019 for Sølvgades Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens resultater.
Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens resultater uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København, Børne- og Ungdomsudvalgets trivelsindsats og de nationale mål for folkeskolen.
De nationale mål for kvalitet på skoleområdet
I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen:
• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis
Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børne- og Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål.
Københavns pejlemærker på skoleområdet
De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er:
Faglighed ”Alle elever skal være dygtigere”
Chancelighed ”Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud”
Ungdomsuddannelse ”Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse”
Trivsel ”Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives”
Tillid og attraktivitet ”Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen”
3
Børne- og Ungdomsudvalgets strategi for børn og unge i København: Vores børn – fælles ansvar
Børne- og Ungdomsudvalget vedtog i januar 2019 en strategi for børn og unge i København. Strategien løber fra 2019-2021 og rummer følgende forandringer:
• De små udsatte børn skal bedre fra start
• Vi skal kunne tilbyde flere højkvalitetsdagtilbud
• Børnene skal blive dygtigere og trives i endnu højere grad i vores skoler
• Vi skal styrke de unges fritidsliv med flere gode ungefællesskaber
• Vi skal skabe bedre inkluderende fællesskaber og sammenhæng mellem almen- og specialområdet
I kvalitetsrapporten for Københavns Kommune samles der op på, hvordan det går med at nå de fem forandringer. Du finder strategien her: Børne- og Ungdomsudvalgets strategi 2019-2021: vores børn - fælles ansvar
Børne- og Ungdomsudvalgets trivselsindsats for de københavnske skoleelever
Trivselsindsatsen handler om, at eleverne skal trives, så de lærer bedre. Målet med indsatsen er at skabe bedre rammer for elevernes trivsel og større lyst til at gå i skole.
Indsatsen for styrket trivsel indeholder en række opfordringer og anbefalinger til de københavnske skoler. Forslagene er hentet med inspiration fra flere af de københavnske skolers egne erfaringer med at styrke trivslen blandt eleverne. Børn, der trives godt med deres kammerater, lærer bedre – trivsel går hånd i hånd med gode faglige resultater.
I skolens kvalitetsrapport kan du læse, hvordan skolen har taget opfordringerne og anbefalingerne op. Du finder referat fra Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af trivselsindsatsen her: Børne- og Ungdomsudvalgets trivselsindsats for de københavnske skoleelever
Justeringen af folkeskolereformen
Den 2. maj 2019 blev lov om justering af folkeskolen vedtaget. Undervisningsministeriet oplyser, at aftalen indeholder 13 initiativer med fokus på blandt andet øget frihed i tilrettelæggelsen af skoledagen, nedjustering af den samlede undervisningstid i indskolingen og 90 ekstra undervisningstimer i fagene til at prioritere billedkunst, historie og 2. fremmedsprog.
I forhold til kvalitetsrapporten, betyder justeringen af folkeskolereformen, at kvalitetsrapporten fremover samler op på i hvilket omfang og til hvilke formål skolen anvender muligheden for at konvertere understøttende undervisning.
4
Anvendelse af skolens kvalitetsrapport
Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling, der har været. Rapporten tjener dermed to væsentlige formål:
1. Skolens interessenter – forældre, skolebestyrelse m.fl. – får et samlet overblik over skolens udvikling, sådan som den kommer til udtryk i data samt skolens vurdering af data
2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et værktøj i den samlede dialog om kvalitet i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som finder sted på alle niveauer i organisationen
Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven (§ 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitetssamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole.
5
Nøgletal
Tabel 1: Nøgletal Udvalgte nøgletal pr. 5. september 2019 Sølvgades Skole Samlet elevtal på skolen 460 - Heraf afgangselever 43 Tosprogsprocent på skolen 10,7 % Socioøkonomisk baggrund for skolens elever1 0,36 Antal klassetrin på skolen 10 − Antal almenklasser 20 − Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 23,0 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2018) -0,9 %
1 Den socioøkonomiske baggrund opgøres på baggrund af forældrenes uddannelsesniveau, indtægt og tilknytning til arbejdsmarkedet (de såkaldte ESCS-oplysninger). Et gennemsnit på 0 betyder, at børnegruppens socioøkonomi svarer til det københavnske gennemsnit for de 0-24-årige. Et negativt tal er udtryk for, at børnegruppens hjemmebaggrund er svagere end gennemsnittet, mens et positivt tal er udtryk for det modsatte (langt de fleste skoler ligger mellem -1 og +1, som med statistiske termer kan betegnes som standardafvigelsen).
6
Skolens beskrivelse
Om skolen – fakta og profil
I hjertet af København ligger Sølvgades Skole grundlagt i 1847. Vores skole emmer af nærvær og ånd. Vi er stolte af den, fordi den værner om værdier som ligeværd, demokrati, tillid og respekt. Vi elsker den for dens rummelighed, ærlighed, humor, og omsorg – på alle niveauer.
Vi er tre i ledelsesteamet bestående af en skoleleder, souschef og afdelingsleder. Skolen har pr. 1. maj 2019 fået en ny skoleleder. Vi har en sekretær, og så er vi tilknyttet gårdmandskorpset og rengøringssektionen, hvor vi har to tekniske medhjælpere samt to rengøringsmedarbejdere. Lærerne og børnehaveklasselederne udgør samlet set 29 årsværk, og derudover er der en pædagogisk assistent i hver børnehaveklasse. Vi har en inklusionspædagog ansat på fuld tid.
Der er et tæt samarbejde mellem skolen og den tilknyttede fritidsinstitution, og for at sikre en sammenhæng i børnenes hverdag har alle klasser i indskolingen deres egen klassepædagog, og i ressourcecenteret er der tilknyttet en teamkoordinator fra fritidsinstitution. Klassepædagogen varetager både den understøttende undervisning og er med som ekstra ressource i klassen.
Teamkoordinatoren fra fritidsinstitution er en integreret del af ressourcecenteret, og sammen med AKT-vejlederen og inklusionspædagogen udgør de skolens Mellemrum, som er den del af ressourcecenteret, der har fokus på trivsels- og inklusionsmæssige indsatser.
Fritidsinstitutionens teamkoordinator er således med til at sikre og koordinere overgangen mellem skole og fritidsinstitution i forhold til trivsels- og inklusionsmæssige indsatser
Lærerne er organiseret i storteams inddelt i 0.-2., 3.-4., 5.- 6. og 7.-9.klasse. Inden for hvert storteam er der fagteams, som har skemalagt en times fælles forberedelsestid for dansk og matematik på årgangene, og en times fælles forberedelse i klasseteamet. Klassepædagogen og indskolingslærerne har også skemalagt en times fælles forberedelsestid.
Vi har en ugentlig flexdag i skemaet, som er en blanding af understøttende undervisning og fagtimer. Det betyder, at alle fag har et antal flexdage i løbet af skoleåret. Endvidere har vores organisering med flexdage muliggjort, at vi har fire fagtemadage for lærerne i henholdsvis matematik og dansk. Flexdagene har også være med til at underbygge skolens mange partnerskaber i forbindelse med åben skole.
Vi har 15 partnerskaber, og der er tilknyttet et partnerskab til alle årgange.
Værd at vide om Sølvgades Skole.
• Skolen har en aktiv og konstruktiv forældregruppe og Skolebestyrelse.
• Der deltager ca. 100 forældre i Skolebestyrelsens årsmøde.
• Når skolen afholder forældremøder, er der stor opbakning.
• Ved skolearrangementer, så som lørdagsskoler møder der mere end 1000 børn og voksne op på skolen.
• Skolen tiltrækker lærere med højt fagligt niveau på grund af et fantastisk godt psykisk arbejdsmiljø og ressourcestærke børn og forældre.
7
Skolens særlige fokusområder
Som særlige fokus- og indsatsområder arbejder vi som skole med fire pejlemærker og en 2020-plan for elevernes faglige udvikling. Vi arbejder også hele tiden ud fra skolens værdigrundlag.
Pejlemærkerne fungerer som Sølvgades Skoles grundfortælling. Pejlemærkerne må ikke kun blive ord, men skal også afspejle sig i praksis og danne en tydelig retning for medarbejdere, elever og forældre. De fire pejlemærker er:
1. Den lille folkeskole i den store by
2. Faglighed på mange måder
3. Vi interesserer os for hinanden
4. Traditioner, som følger med tiden
Som en del af 2020-planen har vi på baggrund af skolens data, sat et mål for elevernes faglige udvikling.
Faglige udvikling:
• Til afgangseksamen i 2020 skal alle elever på Sølvgades Skole opnå højest mulig karakter, dog minimumkarakteren 4 i de enkelte bunde prøvefag i FA, med mindre der er enkelte ekstraordinære forhold, der gør sig gældende.
Værdigrundlag for Sølvgades Skole
• Høj faglighed og kreativitet går hånd i hånd på Sølvgades Skole og er en naturlig del af undervisningen. Vi udfordrer vores elever, så undervisningen bliver levende og udviklende på alle klassetrin.
• Tryghed og trivsel er forudsætningen for et godt skoleliv. Vores skole fra 1847 har mange traditioner, der er med til at sætte en god ramme for vores tryghed og trivsel – en forudsætning for et godt skoleliv.
• Alle vores relationer på Sølvgades Skole, herunder samarbejdet mellem skole og hjem, hviler på gensidig tillid og nærvær om den enkelte elev og fællesskabet, hvilket skolen har en lang tradition for.
• Sølvgades Skole lægger vægt på, at både elever og medarbejdere kan være forskellige og samtidig være en del af fællesskabet.
Refleksioner over rapportens resultater
Vi hæfter os særligt ved, at der overvejende er en positiv fremgang i resultaterne for de 5 Københavnske pejlemærker. Dette vidner om, at vores indsatser bærer frugt, og at vi skal fortsætte med de spor, som allerede er lagt. Dette indebærer en fortsat medinddragelse og involvering af personalet samt et tæt samarbejde med fritidshjemmet og børnehaverne i vores ”stærkt samarbejdsgruppe”. Der ligger dog stadig et stort stykke arbejde foran os for at holde et stabilt niveau. Vi er midt i en proces, hvor dialog, samarbejde og tillid er det bærende fundament blandt skolens aktører. Skolen har et overordentligt velfungerende psykisk arbejdsmiljø med plads til forskellighed. Kunsten er at bevare dette i en meget omskiftelig tid med komplekse og hastige
8
forandringer i skoleverdenen. Vi skal som ny ledelse have fokus på de indsatsområder, som allerede er iværksat.
9
Faglighed
Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med folkeskolereformen stillet som mål, at:
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan
Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at:
Alle elever skal være dygtigere
Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber.
I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folke-skolens afgangseksamen og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen.
Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver et billede af skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning.
Karakterer ved folkeskolens afgangseksamen
Dette afsnit beskriver skolens karakterer sammenholdt med det generelle gennemsnit i Københavns Kommune. Derudover beskriver afsnittet den udvikling, der har været i skolens karakterer inden for de enkelte fag.
Afsnittet viser, at skolens karaktergennemsnit i folkeskolens afgangseksamen er faldet siden sidste år.
Derudover viser afsnittet, at skolens karaktergennemsnit i bundne prøver er lavere, end man kan forvente, når man sammenholder det med elevernes sociale og økonomiske baggrund.
Tabel 2 viser udviklingen i gennemsnitskaraktererne fra 2017 til 2019. Her kan man se, hvordan skolens karaktergennemsnit er sammenholdt med det gennemsnitlige niveau i Københavns Kommune.
10
Tabel 2: Udviklingen i karaktergennemsnit i folkeskolens afgangseksamen2
Tabel 3 viser udviklingen i skolens gennemsnit sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk reference) vil kunne forvente, at skolen opnåede.
Tabel 3: Socioøkonomisk reference af bundne prøver Bundne prøver (almenelever) 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 7,6 8,1 7,4 Karakterreference for sammenlignelig elevgruppe 8,0 7,8 7,6 Forskel i forhold til karakterreferencen3 -0,4 0,3 -0,2
Tabel 4 viser udviklingen i skolens karakterer i de enkelte fag og discipliner.
Tabel 4: Karaktergennemsnit i de enkelte fag/discipliner
2 Siden 2007 har Børne- og Undervisningsministeriet benyttet folkeskolens bundne prøver til at beregne karaktergennemsnit for folkeskolens prøver. I 2018 tilføjede ministeriet et nyt karaktergennemsnit, som omfatter samtlige obligatoriske prøver (folkeskolens afgangseksamen). Denne beregningsmetode inkluderer krav om aflæggelse af alle bundne prøver og udtræksprøver og en anderledes vægtning af de enkelte prøver i forhold til karaktergennemsnittet for bundne prøver.
3 Hvis skolens resultat er statistisk signifikant er dette markeret med en * ved skolens navn. Folkeskolens afgangseksamen (almenelever) 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 7,8 8,3 7,5 København 7,4 7,3 7,4 Fag/discipliner Sølvgades Skole (almenelever) 2016/17 2017/18 2018/19 Dansk læsning 7,9 6,7 7,2 Dansk retskrivning 8,2 7,6 7,3 Dansk skriftlig fremstilling 7,8 7,4 6,9 Dansk mundtlig 8,4 8,6 8,7 Matematik uden hjælpemidler 7,7 8,1 6,7 Matematik med hjælpemidler 6,2 8,5 6,0 Engelsk mundtlig 7,9 9,4 8,8 Fysik/kemi, biologi, geografi 7,1 8,4 7,4
11
Tabel 5 viser udviklingen i andel af elever, der har aflagt alle de obligatoriske prøver ved folkeskolens afgangseksamen.
Tabel 5: Andelen af elever, der har aflagt alle bundne prøver og udtræksprøver i 9. klasse Folkeskolens afgangseksamen (almenelever) 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 94,1 % 97,9 % 98,0 % København 92,8 % 93,3 % 95,5 %
Elevernes resultater i de nationale test
I det følgende vises udviklingen i elevernes resultater i de nationale test i henholdsvis læsning og matematik på de forskellige klassetrin.
Når vi kigger på udviklingen i andelen af elever med gode resultater, er det med afsæt i de seks niveauer på den kriteriebaserede skala i de nationale test:
• Fremragende præstation
• Rigtig god præstation
• God præstation
• Jævn præstation
• Mangelfuld præstation
• Ikke tilstrækkelig præstation
I tabellen dækker kategorien ’allerdygtigste’ over det øverste niveau. ’Gode resultater’ dækker over de øverste tre niveauer mens kategorien ’dårlige resultater’ dækker over de sidste to niveauer.
Tabel 6 viser elevernes resultater i forhold til den nationale målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal have ’gode resultater’. Tabellen viser ligeledes, om der har været en positiv eller negativ udvikling af de ’allerdygtigste’ elever og i andelen af elever med ’dårlige resultater’. De konkrete resultater er fortrolige og vises derfor ikke i kvalitetsrapporten.
Tabel 6: Udviklingen i andelen af dygtige elever, elever med gode resultater og med dårlige resultater Nationale test, disciplin/klassetrin Sølvgades Skole Andelen af de allerdygtigste elever steget i 2019? Andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2019? 80 % af eleverne har gode resultater i 2019? Læsning 2. klasse Nej Ja Nej Læsning 4. klasse Ja Nej Nej Læsning 6. klasse Ja Nej Nej Læsning 8. klasse Nej Samme niveau Ja
12
Matematik 3. klasse Nej Samme niveau Nej Matematik 6. klasse Ja Ja Ja Matematik 8. klasse Samme niveau Nej Nej
Kompetencedækning
De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, den såkaldte undervisningskompetence. Afsnittet viser, at niveauet for kompetencedækningen på skolen er steget siden sidste år.
Tabel 7 viser niveauet for kompetencedækningen på skolen sammenlignet med niveauet i Københavns Kommune.
Tabel 7: Kompetencedækning
Skolens vurdering og indsatser
Hvilke resultater hæfter skolen sig særligt ved i kapitlet?
Vi hæfter os særligt ved, at der fortsat er fremgang at spore ved de nationale test. Andelen af elever med dårlige resultater er overvejende reduceret og der er en overvejende stigning i at andelen af de allerdygtigste elever præsterer bedre.
Skolen var forberedt på, at vi i 2019 ville præstere under niveau ved afgangsprøverne i 9. klasse. Dog glædede vi os over, at elever som vi forventede ville præstere under middel, formåede at få et gennemsnit over skolens målsætning – nemlig at få mindst 4 i alle bundne prøvefag. Endeligt ser ledelsen også på sammenhængen mellem fravær og karakterer.
Vi glæder os også over, at alle skolens 9. klassers elever, igen i år, gik til afgangsprøverne.
Hvordan vil skolen imødekomme ovenstående resultater ift. det fremadrettede arbejde?
På Sølvgades Skole har vi valgt at omlægge understøttende undervisning i lektietid/faglig fordybelse således, at der er to lærere pr. klasse. Det giver mulighed for at opdele eleverne i grupper afhængigt af niveau.
Skolens flexonsdage, hvor et fag fylder hele dagen, giver god mulighed for at fordybe sig samt arbejde målrettet med de udfordringer, der kunne være. Brush-up kurser i dansk og matematik tilbydes også. Endeligt afholdes der fagtemadage for lærerne for at løfte og opkvalificere det faglige niveau.
4 Kun for almenskoler Kompetencedækning samlet4 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 86,4 % 84,2 % 90,1 % København 83,6 % 86,9 % 86,8 %
13
Chancelighed
Dette afsnit sætter spot på Sølvgades Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer – uanset forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at:
Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud
I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab.
Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket:
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
I dette afsnit anvendes data i en ”chancelighedskontekst”, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan de tosprogede elever klarer sig.
Den faglige udvikling blandt udvalgte elevgrupper
Dette afsnit beskriver, hvordan skolen lykkes med de svageste eller potentielt svage elevgrupper.
Afsnittet viser, at karaktergennemsnittet i folkeskolens afgangseksamen for skolens tosprogede elever er faldet siden sidste år.
Derudover viser afsnittet, at andelen af skolens elever, der har opnået mindst 2 eller derover i dansk og matematik, er faldet siden sidste år.
Tabel 8 viser, hvordan de tosprogede almenelever klarer sig i forhold til det generelle niveau for tosprogede børn i Københavns Kommune samt i forhold til det gennemsnitlige niveau for alle skolens almenelever.
Tabel 8: Karaktergennemsnit i folkeskolens afgangseksamen Folkeskolens afgangseksamen (almenelever) 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 7,8 8,3 7,5 Sølvgades Skole, tosprogede elever Mindre end fem elever 8,3 Mindre end fem elever København, tosprogede elever 6,2 6,1 6,1
14
Tabel 9 viser hvor stor en andel af eleverne, der har opnået mindst 2 eller derover i dansk og matematik.
Tabel 9: Andel af almenelever med mindst 2 i dansk og matematik5 Mindst 2 eller derover i dansk og matematik 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 94,1 % 100,0 % 94,0 % København 89,1 % 90,4 % 92,6 %
Skolens vurdering og indsatser
Hvilke resultater hæfter skolen sig særligt ved i kapitlet?
Skolen er opmærksom på, at gabet mellem de tosprogede og ensprogede er stort. Der skal være mere fokus på dansk som andetsprog på Sølvgades Skole. I en lang årrække har der været få tosprogede elever, men antallet er steget de seneste år.
Hvordan vil skolen imødekomme ovenstående resultater ift. det fremadrettede arbejde?
Skolen vil sammen med ressourcecenteret udvikle en ny struktur med forebyggende indsatser for de tosprogede elever, således at de får de bedste muligheder. De forebyggende indsatser skal iværksættes så tidligt som muligt.
5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget, hvis dette ikke er tilfældet, bidrager man negativt til andelen.
15
Ungdomsuddannelse
Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at:
Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse
Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse.
Tallene i dette afsnit afspejler, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Der fokuseres desuden på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse
Dette afsnit beskriver, hvor stor en del af skolens elever som vurderes uddannelsesparate, samt hvilke ungdomsuddannelser eleverne typisk påbegynder, når de forlader skolen.
Afsnittet viser, at andelen, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, er steget siden sidste år.
Afsnittet viser yderligere, at andelen, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, er faldet siden sidste år.
Tabel 10 viser, hvor mange af eleverne i 8. og 9. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate.
Tabel 10: Andelen af elever, der er erklæret parat til en ungdomsuddannelse Uddannelsesparathedsvurdering (almenelever) Sølvgades Skole 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole, 8. klasse pr. 15. januar 86,8 % 65,4 % 80,4 % Sølvgades Skole, 8. klasse pr. 15. juni Ikke opgjort 66,0 % 0,0 % Sølvgades Skole, 9. klasse pr. 15. marts 91,2 % 81,3 % 80,4 % Sølvgades Skole, 9. klasse pr. 25. juni Ikke opgjort Ikke opgjort 90,0 %
Tabel 11 viser, hvor eleverne er 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabellen viser, hvor
16
stor en andel som har påbegyndt en ungdomsuddannelse, hvor stor en andel som har påbegyndt 10. klasse samt hvor stor en andel, der er i gang med øvrige forberedende aktiviteter.
Tabel 11: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (almenelever) Sølvgades Skole 2016/17 2017/18 2018/19 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 50,0 % 34,9 % 39,1 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 6,7 % 0,0 % 0,0 % Andelen, der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0,0 % 2,3 % 2,2 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 56,7 % 37,2 % 41,3 % Andelen, der er i gang med 10. klasse, eventuelt på efterskole 40,0 % 62,8 % 54,3 % Andelen, der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 0,0 % 0,0 % 4,3 %
I ovenstående tabel indgår i alt 46 afgangselever fra skoleåret 2018/19.
Til sammenligning er der samlet i København 50,2 % af almeneleverne fra skoleåret 2018/19, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse.
Tabel 12 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse.
Tabel 12: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (almenelever) Sølvgades Skole 2016/17 2017/18 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 83,3 % 88,9 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 6,7 % 2,2 % Andelen, der er i gang med anden ungdomsuddannelse 3,3 % 0,0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 93,3 % 91,1 %
I ovenstående tabel indgår i alt 45 afgangselever fra skoleåret 2017/18.
Samlet i København er der 89,0 % af almeneleverne fra skoleåret 2017/18, som er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning af 9. klasse.
17
Skolens vurdering og indsatser
Hvilke resultater hæfter skolen sig særligt ved i kapitlet?
Traditionelt set kommer en stor andel af vores elever i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket også afspejler sig i resultaterne. Blandt forældrene og eleverne på Sølvgades Skole er der en dominerende kultur for at vælge en gymnasial uddannelse. Vi er enige i, at flere skal have øjnene op for erhvervsuddannelserne, men vi ser også en udfordring i, at der i udskolingen er meget fokus på den akademiske eller gymnasiale faglighed og mindre på den erhvervsrettede faglighed. Dette afspejler sig både i udskolingens fagrække, og det man tester ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse.
Hvordan vil skolen imødekomme ovenstående resultater ift. det fremadrettede arbejde?
Vi arbejder på at styrke den praktiske og erhvervsorienteret dimension i udskolingen.
Det betyder, at vi i højere grad, fra 7. klasse og frem mod 9. klasse, informerer de unge om uddannelsesmuligheder og fremtidige jobmuligheder. For at give den information en ekstra og vigtig dimension, har vi de to sidste år afholdt en jobinspirationsmesse på Sølvgades Skole, hvor forældre præsenterer deres jobs. Altså en mulighed for at vores udskolingselever møder en masse forskellige ”ægte mennesker” i ”ægte jobs”. Messen er for alle elever i 7.-9. klasse. I år var der 25 forældre fra skolen, der kom og fortalte om deres jobs og erfaringer fra arbejdslivet til eleverne.
18
Trivsel
Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, men også en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler, at:
Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives
Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring.
I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der en gang om året en national trivselsmåling blandt alle elever. Skolens resultater og udvikling i relation til den nationale trivselsmåling indgår i dette kapitel med fokus på, hvordan eleverne trives i skolen.
Herudover indgår skolens registrering af elevfravær, da elevernes fravær kan ses som en indikator for deres trivsel.
Måling af elevernes trivsel
Elevtrivselsmålingen er opdelt i to spørgeskemaer. Et spørgeskema til eleverne i 0.-3. klasse og et andet, mere omfattende til de ældste elever i 4.-9. klasse. I kvalitetsrapporten medtages et enkelt overordnet spørgsmål for de yngste elever (tabel 13), der omhandler den generelle skoleglæde, mens der er medtaget resultater for ni udvalgte spørgsmål til elever i 4.–9. klasse (tabel 14 og 15).
Kapitlet viser, at der har været en negativ udvikling siden sidste år i andelen af de yngste elever, som er glade for at gå i skole.
Kapitlet viser yderligere, at der har været en negativ udvikling siden sidste år i andelen af de ældste elever, som er glade for at gå i skole.
Tabel 13: Andelen af indskolingselever, der er meget glade for deres skole Er du glad for din skole? ”Ja, meget” 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 71,0% 76,6 % 71,8 % København 74,4 % 72,7 % 71,3 %
19
Tabel 14: Oversigt over udvalgte spørgsmål om social trivsel i trivselsmålingen i 4.–9. klasse Er du glad for din skole? ”Tit” + ”Meget tit” 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 77,8 % 81,7% 77,7 % København 76,4 % 75,9 % 74,2 % Er du glad for din klasse? ”Tit” + ”Meget tit” 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 83,0% 86,0 % 79,9 % København 79,5 % 79,0 % 78,2 % Er du bange for at blive til grin i skolen? ”Sjældent” + ”Aldrig” 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 65,3 % 64,5 % 64,7 % København 62,9 % 62,7 % 60,4 % Er du blevet mobbet i dette skoleår? ”Sjældent” + ”Aldrig” 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 93,9 % 92,0 % 90,5 % København 91,9 % 91,4 % 90,1 % Jeg kan godt lide pauserne i skolen ”Enig” + ”Helt enig” 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 84,0 % 84,8 % 79,9 % København 82,3 % 82,2 % 80,5 % Føler du dig ensom? ”Sjældent” + ”Aldrig” 2016/17 2017/18 2018/19
Sølvgades Skole
74,4 %
79,9 %
81,8 % København 79,8 % 80,3 % 78,5 %
Tabel 15: Oversigt over udvalgte spørgsmål om faglig trivsel og støtte og inspiration i trivselsmålingen i 4.–9. klasse Kan du koncentrere dig i timerne? ”Tit” + ”Meget tit” 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 68,9 % 64,6 % 66,5 % København 67,7 % 67,4 % 64,2 % Jeg klarer mig godt fagligt i skolen ”Enig” + ”Helt enig” 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 72,2 % 74,5 % 73,6 % København 72,6 % 72,6 % 70,6 % Er undervisningen spændende? ”Tit” + ”Meget tit” 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 27,6% 28,8% 30,0% København 33,7 % 31,3 % 28,9 %
20
Elevfravær
Dette afsnit beskriver udviklingen i skolens elevfravær. Afsnittet viser, at elevernes gennemsnitlige fravær ligger på samme niveau som sidste år.
Tabel 16 viser elevernes gennemsnitlige fravær i procent ud af det enkelte skoleår (der i alt består af ca. 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2018/19 på 6,7 %. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser.
Tabel 16: Elevernes fravær i procent Elevfravær (almenelever) 2016/17 2017/18 2018/19 Sølvgades Skole 6,3 % 7,0 % 7,1 % København 7,0 % 6,9 % 6,7 %
Skolens vurdering og indsatser
Hvilke resultater hæfter skolen sig særligt ved i kapitlet?
Skolen er opmærksom på, at elevfraværet er højt. Dette skyldes bl.a., at mange forældre vælger at holde ferie udenfor skolernes ferie. Ved hver fritagelse vurderer lærere og ledelse, om det er forsvarligt at give tilladelsen.
Hvordan vil skolen imødekomme ovenstående resultater ift. det fremadrettede arbejde?
Skolen er tydelig i deres udmelding i forbindelse med ekstraordinær fritagelse. Allerede ved informationsaften (for kommende 0. klasser) og ved forældremøder i starten af skoleåret italesættes det, at ekstraordinær fritagelse ikke bare kan have omkostninger fagligt, men også socialt. Dette vil fremadrettet være et fast punkt på de føromtalte møder.
Trivselsindsatsen
Hvordan har skolen fulgt opfordringen/anbefalingen og arbejdet med fokus på mere feedback og færre løbende karakterer, anti-mobningsforløb, elevinddragelse og elevrådets virke, samtaler med eleverne om deres trivsel og udvikling samt digitale hjælpemidler og elevernes digitale dannelse?
Skolen har arbejdet med feedback og progression i forbindelse med læring der ses. Eleverne i 8. og 9. klasse får to gange om året standpunktskarakterer, som følges op af løbende læringssamtaler.
Mellemrummet er ude og lave foregribende og forebyggende indsatser i klasserne. Mellemrummet arbejder også med konceptet ”Barnets stemme” for at få barnets perspektiv med i de indsatser, der foranstaltes.
21
Skolen har udarbejdet en antimobbestrategi i samarbejde med skolens personale, elevrådet og skolebestyrelsen.
I skoleåret 2018/19 har skolens fokusområde været arbejdet med digital dannelse.
22
Tillid og attraktivitet
Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet.
Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at:
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis
Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor:
Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen
For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang.
I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, dvs. omfanget af forældre i skolens grunddistrikt, der vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads.
Forældrenes til- og fravalg af skolen
Dette afsnit beskriver udviklingen i søgningen til skolen samt udviklingen i skolens fastholdelse af elever.
Afsnittet viser, at flere forældre i skolens grunddistrikt har valgt skolen til deres børn i 0. klasse sammenlignet med sidste år.
Derudover viser afsnittet, at andelen af elever, der har forladt skolen ligger på samme niveau som sidste år.
Tabel 17 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet.
Tabel 17: Forældrenes valg af skole Skoleoptag Sølvgades Skole 2017/18 2018/19 2019/20
23
Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 56,4 % 31,7 % 48,9 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 11,5 % 8,3 % 13,3 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri grundskole 32,1 % 60,0 % 37,8 %
I byen samlet set er der gennemsnitligt 60,6 % af forældrene, der vælger den lokale grund-distriktsskole, 16,4 %, der vælger en anden folkeskole og 23,0 %, der vælger en fri grundskole (privatskole).
Tabel 18 viser, i hvilken grad skolen fastholder sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoleåret, dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole.
Tabel 18: Fastholdelse af elever Skoleskift Sølvgades Skole 2016 til 2017 2017 til 2018 2018 til 2019 Tilgang 5,2 % 9,0 % 6,6 % Afgang 5,0 % 7,8 % 8,4 %
Til sammenligning er tilgangen i alt i København 6,3 %, hvor afgangen er 8,9 %.
Medarbejdernes trivsel og sygefravær
Dette afsnit sætter fokus på skolens medarbejdere og viser udviklingen i medarbejderes sygefravær og trivsel. Afsnittet viser, at skolens medarbejdersygefravær er faldet siden sidste år.
Derudover viser afsnittet, at medarbejdernes samlede tilfredshed er steget siden sidste trivselsmåling.
Endelig viser afsnittet, at der har været en positiv udvikling i medarbejdernes vurdering af samarbejdet med deres kollegaer siden sidste trivselsmåling.
Tabel 19 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Data er inklusiv ansatte på skolens eventuelle KKFO.
Tabel 19: Medarbejdersygefravær opgjort på fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Medarbejdersygefravær Sølvgades Skole 2017 2018 20196 Kort sygefravær 6,7 8,3 5,6
6 Medarbejdersygefraværet for kalenderåret 2019 er en prognose for hele året baseret på udviklingen i fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat pr. 1. november 2019
24
Langt sygefravær 1,9 3,1 2,8 Sygefravær i alt 8,7 11,4 8,4
Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2019 blandt alle Københavnske skoler var i alt på 11,8 fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat.
Tabel 20 og tabel 21 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i 2019, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt.
Tabel 20: Medarbejdertrivsel – Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og kvalitet (Gennemsnit for København for 2019 i parentes) 7 2015 2017 2019 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (5,4) 5,1 5,8 6,0 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,6) 5,3 5,8 6,0 Er du tilfreds med kvaliteten af det arbejde, du udfører? (5,3) 4,6 5,3 5,5
Tabel 21: Medarbejdertrivsel – Samarbejde og sparring Samarbejde og sparring (Gennemsnit for København for 2019 i parentes) 2015 2017 2019 Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 6,1 6,1 6,5 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,6) 6,2 6,0 6,4 Får du faglig sparring og støtte fra din nærmeste leder? (4,9) 4,8 5,5 5,6
Skolens vurdering og indsatser
Hvilke resultater hæfter skolen sig særligt ved i kapitlet?
Vi hæfter os særligt ved, at der har været en positiv fremgang på samtlige parametre inden for tillid og attraktivitet.
Skolens medarbejderfravær er faldet siden sidste år.
7 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen
25
Skolen har altid haft en god trivsel, men også her er den samlede tilfredshed steget på alle parametre siden sidste trivselsmåling. Det samme gælder medarbejdernes vurdering af samarbejdet med deres kollegaer og den nærmeste leder.
Hvordan vil skolen imødekomme ovenstående resultater ift. det fremadrettede arbejde?
Ovenstående vidner om, at vores indsatser bærer frugt, og at vi skal fortsætte med de spor, som allerede er lagt.
26
Skolebestyrelsens vurdering
Det er skolebestyrelsens vurdering, at det på Sølvgades Skole generelt går godt, både hvad angår elevernes trivsel, deres faglighed og lærernes arbejdsglæde og faglige kompetencer. Der er dog stadig plads til forbedringer.
I forhold til faglighed har skolebestyrelsen i samarbejde med skolen sat fokus på dette i indeværende år. Det har vi gjort på flere måder.
Vi har blandt andet haft møder med skolens fagudvalg for at tale om, hvordan faglighed forstås og kan fremmes inden for de store fag. Skolebestyrelsen har endvidere afholdt et kontaktforældremøde med faglighed som tema, hvor skolens kontaktforældre fik diskuteret faglighed og fik mulighed for at komme med bud på, hvordan de ser faglighed, og hvordan fagligheden kan styrkes på Sølvgades Skole.
Der er desuden planlagt et møde mellem hele personalegruppen på Sølvgades Skole og skolebestyrelsen, hvor bestyrelsen får mulighed for at give personalet en tilbagemelding på kontaktforældrenes input og samtidig får mulighed for at få personalets perspektiv på, hvordan fagligheden fremmes.
Skolens trivselsmåling peger også på, at der er en stor andel af skolens elever, der ikke finder undervisningen spændende (60 %), så dette område er interessant at tage fat på i relation til fagligheden.
I forhold til andre områder af trivselsmålingen, så går det som sagt også ret godt på Sølvgades Skole. Der er dog områder, hvor der skal rettes fokus, eksempelvis i forhold til elever, der er bange for at blive til grin, og elever der føler sig ensomme.
27
Elevrådets vurdering
Elevrådet består af to elevråd – et for 0.-5. klasse og et for 6.-9. klasse. Formand og næstformand deltager på Skolebestyrelsesmøderne og har deres eget punkt på dagsordenen.
Elevrådet er optaget af forbedring af de fysiske rammer især i form af bedre indeklima. Det har været diskuteret, og det er et problem der fylder i mange klasser. Der er også fokus på trivsel, og elevrådet er netop ved at planlægge en tilbagevendende trivselsdag for hele skolen, hvor målet er at samle eleverne på tværs af klasser.
Elevrådet er i god dialog med ledelsen bl.a. i forbindelse med ønsker til skolegården med synlige gårdvagter med gule veste og etablering af ”four-square-baner”.
Elevrådet har netop udarbejdet en undervisningsmiljøvurdering, og der peges på følgende handlinger – særligt fokus på toiletter og rengøring samt skolegård.
28
Appendix
Afkortning af skoledagen i skoleåret 2019/2020
Dette afsnit indeholder redegørelse for, i hvilket omfang og til hvilke formål skolen anvender muligheden for at konvertere understøttende undervisning.
Rammeforsøg
Sølvgades Skole har siden skoleåret 2017/18 deltaget i et rammeforsøg om afkortning af skoledagens længde.
Tabel 24: Redegørelse for afkortning af skoledagen i skoleåret 2019/2020 Årgang Omfang og formål med afkortning af skoledagen Årgang 0 I samarbejde med fritidshjemmet er skoledagen for 0.-3. klasse afkortet med 2 lektioner om ugen i henhold til paragraf 16 Årgang 1 Årgang 2 Årgang 3 Årgang 4 til Årgang 9 Rammeforsøget gennemføres fra 4. til 9. klasse, og rent skemateknisk afkortes skoledagen med 2 timers lektiehjælp og faglig fordybelse om ugen. De to timers lektiehjælp og faglig fordybelse erstattes med 2-lærertimer i de resterende 2 timers lektiehjælp og faglig fordybelse.